Programmet Kinaesthetics for pædagoger og forældre retter fokus på vigtigheden af at udvikle bevægelseskompetence under opvæksten. Det henvender sig til personer, der varetager en pædagogisk opgave i familie- eller arbejdsmæssig sammenhæng.
Nyfødte børn har på grund af deres udviklingssituation naturligvis brug for støtte og påvirkning fra mere erfarne mennesker.
Børn er afhængige af, at nogen tager sig af alle livets fornødenheder, såsom mad, hygiejne og tøj, der passer til temperaturen. Ligeså er de afhængige af relationer til andre mennesker gennem hele deres udvikling. De specifikke relationer til deres pædagoger og forældre spiller en central rolle.
Opdragelse diskuteres ofte kun, når det ikke går som ønsket. Man taler om opdragelse, når et barn ikke lever op til forældrenes forventninger (f.eks. stjæler eller lyver), eller når der bliver sat spørgsmålstegn ved en voksens forældreevner af venner, naboer eller myndigheder.
Opdragelse beskæftiger sig imidlertid med meget mere grundlæggende og generelle ting. Gennem opdragelse støtter omsorgspersoner børn i at blive selvstændige. Dette omfatter udvikling af differentieret selvindsigt, af evnen til at håndtere udfordringer kreativt og af ansvarlighed i relation til læring, sundhed og social adfærd.
Alt dette lærer børn i deres hverdag, som er præget af almindelige aktiviteter som at skifte tøj, drikke og spise, lege, føre samtaler mv. Sådanne aktiviteter er altid knyttet sammen med bevægelse. I overensstemmelse hermed antager Kinaesthetics, at udvikling af bevægelseskompetence danner grundlaget for udvikling af alle menneskelige færdigheder og evner.
Børn udvikler hovedsageligt deres bevægelseskompetence gennem kontakten med deres omsorgspersoner. Især i de første leveår er disse interaktioner præget af berøring og bevægelse. Hvordan man rører ved et barn, hvordan man bevæger sig sammen med det eller hvilke (bevægelses)muligheder man tilbyder det, har væsentlig indflydelse på udviklingen af dets bevægelses- og adfærdsmønstre. Med større børn er fysisk kontakt mindre udtalt. Ikke desto mindre er det af stor betydning at beskæftige sig med bevægelse gennem hele barnets opvækst, da interaktionsprocesser også altid er bevægelsesprocesser.
På den baggrund betragter Kinaesthetics opdragelse som fortløbende interaktionsprocesser mellem barn og omsorgspersoner. Det handler om et indbyrdes forhold mellem autonome, aktive samarbejdspartnere, der påvirker hinanden gensidigt, men som ikke kan styre og kontrollere hinanden direkte. For eksempel kan en omsorgsperson ikke bestemme, at et barn skal sove; barnet kan kun falde i søvn af sig selv. Ikke desto mindre har den måde, omsorgspersonen bevæger sig på, når han/hun lægger barnet til at sove, indflydelse på, hvor let det kan falde i søvn. Dette eksempel viser, at pædagogernes og forældrenes bevægelseskompetence har stor betydning.
I Kinaesthetics for pædagoger og forældre lærer mennesker med en pædagogisk opgave at rette opmærksomheden mod deres egen bevægelse og adfærd. Den sensibilitet og tilpasningsevne, der følger heraf, udvider deres handlemuligheder i hverdagens interaktioner med børn. På den måde lærer de at ”følges med” børn på en målrettet og mangfoldig måde, som er tilpasset børnenes udvikling.