Kinaesthetics for ældre Kinaesthetics for ældre

Forestillingerne om at blive ældre er ofte forbundet med frygt for, at aldring fører til lidelser og skrøbelighed og er forbundet med tab af livskvalitet. Ældre mennesker behøver dog ikke nødvendigvis at blive stive og ubevægelige.

Aldringsforskning viser, at det ikke er alderen, der er ansvarlig for alle de begrænsninger, som ældre mennesker ofte oplever. I stedet spiller individuel bevægelseshistorie og -vaner en væsentlig rolle i udviklingen af ​​disse begrænsninger.

Set ud fra Kinasthetics’ perspektiv kan der ofte observeres begrænsede bevægelsesmønstre hos ældre mennesker, som ikke er aldersbetingede, men snarere beror på (af)læringsprocesser. Det er ikke ualmindeligt, at læringsprocesserne er indbyrdes afhængige og gensidigt understøtter hinanden:

Mange mennesker begrænser deres aktiviteter, når de bliver ældre, fordi de er bange for at falde. For eksempel glemmer de, hvordan man sætter sig ned på gulvet og kommer op igen, hvilket heller ikke er almindeligt i vores kultur. Men jo mere man indskrænker sine bevægelsesmønstre, jo mere klodset bliver man. Og jo mere klodset man bliver, jo mere mister man sin tilpasningsevne. Det fører så igen til større risiko for at falde og komme til skade og forståeligt nok til endnu mere angst.

Kinaesthetics antager, at mennesker i alle aldre kan og skal udvikle deres bevægelseskompetence.

Bevægelseskompetence betyder mere end blot muskelstyrke eller fysisk træning, som det, der foregår i et fitness-center. Bevægelseskompetence refererer til en kreativ håndtering af egne bevægelsesmuligheder, som er tilpasset den enkelte situation.

I Kinaesthetics for ældre handler det om at sensibilisere sin følsomhed for bevægelse gennem bevidst opmærksomhed på egen bevægelse, at opdage sine egne bevægelsesmuligheder i hverdagens aktiviteter på en ny måde og at forme sit liv aktivt, sundt og selvstændigt.

Herigennem kan folk lære at tilpasse udførelsen af deres hverdagsaktiviteter til deres nuværende, individuelle evner og muligheder – og at forblive eller blive bevægelige på trods af aftagende ressourcer.